Om os

Jamie var en bordercollie, et fjollehoved og han elskede at løbe næsten lige så meget som at lege trækkeleg. Jamies største force var faktisk, at han ville tage alt i munden og kunne lege med det. Jamies primære job, udover det sædvanlige hundearbejde, var at gennemteste nye legetøjsmodeller, inden de fik lov at gå i produktion. Jamies absolutte favorit var Miss Lemon med bison, hvis Jamie fik lusket sig til at stjæle fra træningstasken, så var det altid noget med bison. Han er her desværre ikke mere, han tabte efter 2 år kamp til foderallergi.

Jeg er Anne og fra 1980. Stor hundetræningsentusiast og selvom det ikke ligefrem lå i kortene, at jeg skulle starte som legetøjsmager, så blev det sådan. Jeg har trænet hund siden 2008 og har henad vejen haft forskellige udfordringer omkring belønningslegetøj. Lige fra min egen komfort ved at holde i legetøjet, passende størrelsesmuligheder til hunden især ved de små racer og til at legetøjet faktisk har en rimelig holdbarhed.

Til sidst endte jeg med at kontakte en velrenommeret producent af belønningslegetøj, men de var ikke interesseret i mine ideer til deres produktudvikling – så jeg måtte selv i gang, hvis jeg ville have mit drømmelegetøj.

Sådan blev Jamie’s Toys til, og nu har jeg fornøjelsen af at lave belønningslegetøj, som passer til hundens og førerens behov og ønsker i en lækker kvalitet, samtidigt med det holder uanset om det skal bruges af chihuahua eller en rottweiler.

Anne Gisselø
Legetøjsmager
e-mail: info@jamiestoys.dk

Jamie bordercollie
2016 – 2022
Kvalitetstester og Fjollehoved.